Familiefestival med sundhed og sikkerhed i højsædet!

SEJ, SUND OG SIKKER

Gentoftes store familiefestival Sej, Sund og Sikker fylder Øregårdsparken med liv, lyd og aktiviteter lørdag kl. 10-15. Glæd jer til at møde Pyjamasheltene fra Ramasjang, synge med SODA fra MGP, rocke med Danseplaneten og have det sjovt med et hav af aktiviteter på festivalpladsen.

LØB MED BØRNEULYKKESFONDEN

Centimeter Maraton er 42,195 cm for de mindste ben – nærmere bestemt de 2 til 10-åriges. Mor, far eller bedsteforældre kan også løbe med.

Legehelteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med. Ved at deltage i løbet støtter du Legeheltene på børneafdelinger på danske hospitaler.

Tilmelding til begge løb på borneulykkesfonden.dk. I kan også melde jer til på Gentofte Hovedbibliotek dagen før, hvor Shakespeares klassiker King Lear kan opleves som dukkeforestilling kl. 17. Endelig kan I selvfølelig melde jer til i Øregårdsparken på dagen fra klokken 10. Det koster 100 kr. pr barn for løbsnummer, medalje og goodiebag. Overskuddet går til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.

Over 30 aktiviteter for hele familien

Tag hele familien med til Familiefestivalen i Øregårdsparken.
Her kan I selv bygge, male, danse, hoppe og eksperimentere med det seje, det sunde og det sikre.
Her kan I både få inspiration til en super sund ukrudtsmadpakke, lege sikkert på trafiklegeplads, besøge bamsehospitalet, opleve genbrug og bæredygtighed, sætte gang i beredskabets blå blink, tumle i tumleland og afprøve spejderlivet.

Program

Kl. 11.00: Velkomst ved borgmester Hans Toft og Børneulykkesfonden
Kl. 11.05: Pyjamasheltene fra Ramasjang
Kl. 11.50: Opvarmning med Rasmus Klump og Børneulykkesfonden
Kl. 12.10: Centimeter Maraton skydes i gang
Kl. 12.25: Hils på Pyjamasheltene
Kl. 12.50: Opvarmning til Helteløbet
Kl. 13.00: Helteløb
Kl. 14.00. SODA – årets MGP vindere
Kl. 14.00. Meet & Greet med Rasmus Klump i Børneulykkesfondens telt
Kl. 14.15: Danseshow og danseundervisning med Danseplaneten

Aktiviterer

Brug din krop

Børn har stor glæde af at bevæge sig, men 25% af ungerne har svært ved at følge med motorisk. I Gentofte Kommune har vi et gratis tilbud, der udfordrer børns bevægeapparat. Prøv vores motorikbane og leg med dit barn mellem 0 og 6 år!
Prøv ’human bordfodbold’, hoppeborg og scor flotte præmier.
Kom og leg med DGIs bevægelseskorps og tag inspirationen med hjem til flere lege for hele familien.
Din krop skal bruges og de dygtige instruktører fra Fundamentals kan lære dig helt nye måder at klatre, hænge, springe og svinge på. Du kan meget mere end du tror.
Så skal der tumles i Tumleland, fordi god motorik gør livet sjovere.
Kom og opdag dine evner! Dyst mod en ven eller forælder. Afprøv dig selv og bliv bevidst om hvordan bevægelse og sanser hænger sammen med læring hos LUDIKA.

Bæredygtighed for børn

BÆREDYGTIGT GENTOFTE består af Gentofte Byttemarked, Affald og Genbrug, Natur og Miljø, Grøn guide og Dansk Naturfredningsforening Gentofte. Tilsammen tilbyder de:

Tag dit gamle legetøj, bøger og sportsudstyr med og byt til nyt. Det er helt gratis og miljøvenligt.
Hjælp Myren Max med at samle og sortere affald og bliv klog på, hvor lang tid det tager for sodavandsdåser, slikpapir, flasker og æbler at blive nedbrudt i naturen med udstillingen ’NaturligVis’.
Så sommerblomster i din egen bæredygtige potte, prøv sjove lege om verdensmålene, og vær med til at skabe børnenes eget kunstværk. Oplev krible-krableuniverset haverne og naturen med Grøn Guide Gentofte. Gå på opdagelse i Krible Krable universet med Grøn Guide. Find og se alle de små dyr, der findes i haverne og naturen.
Kom og bliv klogere på vand – hvordan renser vi det? Og hvordan lugter det? Vand er en livsnødvendighed på jorden og en ressource, vi skal værne om. Medarbejdere fra UNICEF guider dig gennem vandets verden.

Sej kultur

Rist skumfiduser og bag snobrød over bål sammen med Hellerup Spejderne og hør om spejderliv.
Vil du prøve at ride kamel? Eller vil du at være Kardemommerøver? Oplev en farverig og broget flok fra Folk og Røvere i Kardemommeby. Du kan smage Tante Sofies sunde kardemommeboller og få et foto af dig selv som røver med hjem!
Lav din egen amulet i træ og læder, rist en pølse over bål og snak med spejderne fra 1. Ordrup Gruppe i Hellerup om fællesskab, færdigheder og sjove udfordringer med natur og friluftsliv.
Biblioteket stiller Alfabet-banen op i det grønne græs. Du skal kravle og hoppe, balancere og samle alle de bogstaver, der er i dit navn. Når du er kommet i mål, skal du lave en smuk medalje med dit navn på.
På Billedskolens workshop kan man male efter smukke sommerblomster og saftige frugter. Kom og mal med vandfarve og prøv våd-i-våd-teknik!
Kom og hils på Boblberg og vær med i kampen om at bekæmpe ensomhed. Medbring det gode humør til festivalens sociale værksted.

Sjov med sikkerhed

Lær hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude hos Børneulykkesfonden.
Se, hvordan en rigtig ambulance og en brandbil ser ud indeni, og mød både en brandmand og en politibetjent med motorcykel.
Kom op og sid i Gentofte Brandmuseums gamle brandbil.
Trafiktræning på den sjove måde på Børneulykkesfondens store trafiklegeplads.
Har din bamse fået skoldkopper eller brækket armen, så er lægerne på bamsehospitalet hos Børneulykkesfonden klar!
Vind flotte præmier i tombolaen og støt Legeheltene.

Om familiefestivalen “Sej, Sund og Sikker”

Idéen bag familiefestivalen ”Sej, Sund og Sikker” er at gøre familier, børn og unge nysgerrige på et sundt og aktivt liv.

Børneulykkesfonden og Gentofte Kommune ønsker sammen at sætte fokus på sikkerhed og sundhed for børn, således at de kan udfolde sig fysisk og lege og bevæge sig ubegrænset uden at skulle gå på kompromis, men stadig har et godt grundlag for at holde sig sunde og sikre.

På festivalen møder arrangørerne publikum i øjenhøjde og viser, at man gennem leg kan lære nye ting, og at det samtidig er sjovt og sejt at være sund. Håbet er, at publikum selv får lyst til at kaste sig ud i nye aktiviteter og diskussioner, når I kommer hjem.

Kontakt

Hvis du har spørgmål, er du velkommen til at kontakte nedenstående.

Henriette Madsen
Generalsekretær hos Børneulykkesfonden
Telefon: 30 37 77 22
E-mail: buf@borneulykkesfonden.dk

Hilde Østergaard
Børnekulturkonsulent i Gentofte Kommune
Telefon: 21 16 19 87
E-mail: his@gentofte.dk

Find vej

Offentlig transport:
Bus A1, 169, 179